Klikker hold.

Her er holdet for dig der gerne vil klikkertræne din hund efter Canis principperne.  Hvad er så det?

Klikkertræning er:

  • Brug af positiv forstærkning (F.eks.: godbidder – legetøj – eller andet som hunden synes er værd at arbejde for) INGEN STRAF.
  • Frivillig adfærd, med så lidt hjælp som muligt fra fører. Vi bruger, target – platform – Tilrettelæggelse af miljø – Shaping – fange adfærd. (dette vil i høre nærmere om på informationsmødet)
  • Systematisk brug af klikkeren, så hunden ved lige præcis hvornår den gør det vi gerne vil have.
  • Vi træner ud fra det vi kan se her og nu (ikke det vi tror, eller det vi så hunden kunne i går)

Du kan deltage uanset din hunds alder og tidligere trænings metoder. Eneste krav er at du har deltaget i et hvalpehold. Vi starter helt fra bunden og du skal være forberedt på at selv om din hund kan forskellige signaler, så skal de indlæres igen efter disse principper. 

Holdet er ikke målrettet en speciel disciplin. 

Træningen vil foregå torsdage kl. 17.00 – 18.00 - efterfulgt af ca. ½ times teori - på Dch-Viborgs træningsplads.

I kommer til at arbejde 2&2 på holdet så hundene får pauser og I lærer at observere og hjælpe jeres holdkammerater. 

Vi forventer:

At I møder stabilt op hver gang (nødsituationer kan selvfølgelig opstå) 

At I melder afbud senest dagen før hvis I skulle blive forhindret. 

At jeres hund er luftet af og I er klar til tiden.

At I træner hjemme fra gang til gang.

At I holder fast i de principper/metoder i lærer på holdet (så længe kurset varer) i jeres træning derhjemme.

Du kan forhåndstilmelde dig et informationsmøde, som afholdes 1 uge før opstart, hvor der vil blive forklaret nærmere om træningsprincipper og metoder. Hvis du efter dette møde stadig er interesseret, så skal du indbetale kursusgebyr og først derefter er din tilmelding gældende. 

Dette møde er obligatorisk for at kunne deltage på holdet og det bliver efter først til mølle-princippet, hvis flere interesserede end pladser. 

Nyheder

Sponsorer