Lydighed     

Motionsholdet/Familiehund

Motionsholdet er for alle hundeførere, som gerne vil fortsætte efter hvalpe/kursusholdene uden at deltage i konkurrence.

Holdet er på flere niveauer, derfor laves der differentieret undervisning.

Træningen vil indeholde øvelser fra DcH Konkurrenceprogrammet og Rally lydighed, hvor der lægges vægt på, at disse øvelser indlæres så korrekt som muligt.

Derudover vil vi anvende positive tricks og sjov træning for både hunde og fører.

Det er vigtigt for os, at der er et godt samarbejde mellem hund og fører, således at hunden bliver en velfungerende hund.

Vi arbejder på socialisering af hundene og lægger stor vægt på det sociale sammenhold.

Dch- Programmet klasse C

Holdet hvor vi træner grundlæggende lydighed efter DcH programmet.

Vi vil også prøve at komme ud fra træningspladsen, således at vi prøver træning i skov og vi vil også stifte bekendtskab med at gå spor.

Vi stiller øvelserne op således at både hund og fører synes det er skægt og vi får det trænet på den positive metode. Hjemme træning på 5 – 10 minutter hver dag er en rigtig god ide.

Dch - Programmet klasse B/A

Det kræves at man minimum er B-hundefører.

Målet er at alle får oprykning til næste klasse, så det forventes at man stiller til konkurrencer.

Der vil være stor fokus på de tunge øvelser som, sporsøg, feltsøg, rundering og fremadsendelse. Men selvfølgelig skal vi ikke glemme lydigheden.

Så langt hen af vejen vil vi forsøge at flge hinanden ude ved konkurrencerne, for det er kun der man kan se om træningen hænger sammen.

Nyheder

Sponsorer